Alle er rige på noget forskelligt

I en tid som nu, hvor finansmarkedet oplever store udfordringer og mange mennesker har en stigende bekymring for, hvad morgendagen bringer, er det  værd at spørge sig selv: Hvad giver mit liv rigtig værdi? Hvad gør mig rig?

 

Alle er vi rige på noget forskelligt. Nogle føler sig rige ved at købe ny bil eller nyt designerkøkken. Nogle føler sig rige ved at bruge mere tid med familien, mens andre føler rigdom ved frivilligt arbejde. Og så er der de mange, der føler sig rige ved spontant at overøse sin udkårne med gaver eller blomster.

Vi udviklede Rigdomsbarometret.dk for at vi som bank kunne opnå større forståelse for mangfoldigheden i danskernes oplevelse af rigdom og blive i stand til at tilbyde kunderne den bedste rådgivning.

 

Et bredt udvalg af danskere, af hvilke mange slet ikke var kunder hos os, tog Rigdomsbarometret i brug. Og på illustrationen nedenfor kan du se, hvad der får danskere til at føle sig rige.

Bygger på sunde værdier

Hos Arbejdernes Landsbank spiller vi ikke højt spil med de penge, du tjener. Vi kaster os heller ikke ud i risikable ejendomsprojekter eller tager unødige chancer på det finansielle marked. Derimod driver vi en sund bank med en solid økonomi og stor respekt for vores kunders penge.

 

Vi tager os råd til at bruge mere tid per kunde end andre banker. Og når vi taler om rigdom, handler det sjældent om penge. For Arbejdernes Landsbank bygger på sunde værdier. Det har 2 år i træk gjort os til den bank i landet med de mest tilfredse kunder.